120 håndværkere hørte om radon og regler

Ekspert fortalte om udfordringerne, de forskellige håndværkerfag møder, når de skal bygge hus og overholde byggereglementerne

120 murere, tømrere, elektrikere og VVS-folk var i går mødt op til kursus i Arenaen for at bruge en eftermiddag på skolebænken og høre om radon, luftspærrer - og de faldgrupper, man kan falde i.Hvis man laver fejl med radonsikring, så er det ned med huset igen. Så er det en ommer, lød blandt andet budskabet fra chefkonsulent i Dansk Byggeri Niels Strange.

Så det handler om at gøre det rigtigt fra start og sikre, at den ene håndværkerhånd ved, hvad den anden håndværkerhånd laver.

Formanden for Byg Morsø, Poul Bak Pedersen, synes, at mødet med chefkonsulenten gik rigtig godt.

- Det var noget, vi kunne bruge til noget. Det gav stof til eftertanke, siger Poul Bak Pedersen.

 

debat
HUSK - God tone i debatten