AKO-Shoppen åbner i nye lokaler

Genbrugsbutikken er rykket ind på hjørnet af Nygade og Støberigade i Nykøbing

Genbrugsbutikken AKO-Shoppen er flyttet ind i nye lokaler på hjørnet af Nygade og Støberigade i Nykøbing.

De seneste uger har staben af frivillige haft travlt med at istandsætte og indrette lokalerne og er klar til åbning af butikken i dag.

AKO-Shoppen har tidligere haft til huse hos Nykøbing Mors Frikirke i Ågade, men har været "hjemløs" siden oktober 2011, da frikirken ønskede at anvende sine lokaler til andre formål.

- Nu er det lykkedes at finde nogle dejlige og lyse lokaler på en god beliggenhed, og vi glæder os meget til at komme i gang med at drive genbrugsbutik igen, siger Jette Billum-Jensen, daglig leder af butikken og en stab af frivillige på syv-otte personer.

debat
HUSK - God tone i debatten