Foto: © Bo Lehm
Børn, unge og forældre cyklede.

Cykelløb til 27.000 kroner

Cirka 27.000 kroner blev der cyklet ind til gavn for børn og unge i Nykøbing Mors FDF, da der var sponsorcykelløb forleden.

12. Juni 2012, 11:25

Det oplyser Arly Sørensen fra den lokale afdeling af FDF.

- De unge var vakse til at køre, fortæller Arly Sørensen, som glæder sig over, at også forældre sprang op på jernhesten - og at der var mange til at hjælpe med tidtagning og med at stå ude på den 1,9 kilometer lange rute i Nykøbing omkring klubhuset på Kærvej.

- Der kunne dog godt være lidt flere tilskuere i år. Men det er nok på grund af vejret, mener Arly Sørensen.

Løbet gik ud på at cykle så mange kilometer som muligt i løbet af to timer på den fastlagte ring-rute.

Sponsorerne var såvel forældre og bedsteforældre som forretninger og virksomheder.

Sponsoren vælger selv, hvor meget man vil give per kilometer - mindsteprisen er dog en krone.

Mange firmaer har typisk givet 10 kroner eller mere per kilometer i sponsorstøtte.

FDF i Nykøbing har 75 medlemmer, med en aldersspredning på seks år og opefter.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokal

Små skønhedspletter gravet frem igen

Tre hengemte småsøer er blevet befriet og pynter i Marienlystparken...

Hjemmeplejen i forsøg med 20 iPads

Skal øge effektivitet og højne både faglighed og arbejdsglæde

Sociale budgetter under pres

Vi bliver presset på rigtig mange områder, siger socialudvalgets...

Glyngøre har fået et fyrtårn under vand

- Et flot stykke arbejde ligger på bunden og venter på alle, der har...

Hornfiskene kan bare vente sig

Søndag er der hornfiskekonkurrence på Mors