Fjordbank Mors-opkøb trækker Jyske Banks regnskab op

Opkøbet af den grønne bank på Mors har givet Jyske Bank en gevinst på omkring 150 millioner

Opkøbet af den grønne del af Fjordbank Mors trækker op i Jyske Banks regnskab.

Vurderingen fra bankens ordførende direktør Anders Dam lyder, at købet af den sunde del af banken har givet Jyske Bank omkring 150 millioner kroner i gevinst. Købet af Finans Nord samt Easyfleet har derudover givet i omegnen af 25 millioner kroner.

- Det ser ud til, vi har foretaget nogle ganske fornuftige investeringer på Mors og i Aalborg-området. At der så er andre ting i regnskabet, der går os imod, er åbenlyst for enhver, siger Anders Dam.

Her henviser han til, at store nedskrivninger på græsk gæld samt hensættelser til tab i en retssag trækker i den anden retning. Der var medvirkende årsag til, at banken sendte sit foreløbige regnskab ud en måned før tid.

Banken forventer at komme ud med et plus på 601 millioner kroner før skat mod godt en milliard kroner året før.

debat
HUSK - God tone i debatten