Flertal står fast på at rive Hvidbjerg Skole ned

Økonomiudvalget sender klart signal: Skolelukninger på Sydvestmors bliver vedtaget

Hvidbjerg Skole bliver revet ned.

Et flertal i Morsø Kommunes økonomiudvalg bestående af Socialdemokratiet, MorsListen, de konservative og Dansk Folkeparti har forkastet Venstres ide om at sælge Hvidbjerg Skole til friskolefolket på egnen.

Forligspartierne holder fast i tanken om at lukke tre skoler for i stedet at bygge en ny grundskole i Vils, og forliget indebærer ligeledes, at Hvidbjerg Skole jævnes med jorden.

Stemningen i økonomiudvalget, hvor både Venstre og SF stillede sig imod både skolelukninger og nedrivning af skolen i Hvidbjerg, plejer at være en klar indikator for den endelige beslutning i kommunalbestyrelsen. Derfor er slaget med allerstørste sandsynlighed tabt for modstanderne af beslutningen - og skolefolket, der havde håbet at kunne købe den gamle skole.

- Vi har ligget fast på forslaget længe, og der er ikke noget, der tyder på, at flertallet skulle kunne rokkes. Så det vil være mærkeligt og overraskende, hvis der sker noget, men omvendt ved jeg da godt, at skolepolitik altid kan indeholde overraskelser, siger Lauge Larsen.

Javascript is required to view this map.
debat
HUSK - God tone i debatten