Hurtig opbremsning giver mindreforbrug

Socialudvalget har brugt to-tre millioner kr. mindre end forventet

Institutionerne under socialudvalget var så hurtige til at træde på bremsen, at besparelserne trådte i kraft hurtigere end forventet.

Det betyder, at socialudvalget er kommet ud af 2011 med et mindreforbrug på to-tre millioner kroner.

Udvalgets formand, Anton Toft (S), afviser dog, at det er tegn på, at der er foretaget unødvendige besparelser.

- Der blev bare trådt på bremsen med det samme, så vi fik en tidligere virkning, end vi havde forventet. Når vi ser på 2012, passer pengene, siger Anton Toft.

Et led i besparelsesrunden var at finde midler til efteruddannelse af personalet. Der er således sat en jobrotation i gang, så 25 ansatte kan komme på efteruddannelse, mens 25 uden arbejde kan komme ind.

debat
HUSK - God tone i debatten