Isen er gået på land

Fragtskibet "Amadeus" nåede til Halmstad i formiddag

Mågerne kan stadig gå fra Mors til Thy på isen ved siden af Næssund-færgens brede sejlrende. Men hækbølgen får den tynde is til at gynge, og der skal ikke meget til, før isen bryder op, som det er sket i det øvrige farvand omkring Mors.

Først på ugen blæste masser af is over på den anden side af Løgstør Bredning, og som nævnt i går måtte fragtskibet "Amadeus" på vej fra Nykøbing vente på den lille isbryder for at kunne komme ind i den smalle rende. Der måtte tages tilløb nogle gange, gør fragtskibet kunne kommer ind i den smalle sejlrende og passere Løgstør. I aftes passerede "Amadeus" Aalborg med assistance fra den lokale slæbebåd, turen fortsatte, og i formiddag klokken 09.45 nåede "Amadeus" Halmstad i Sverige efter at have passeret Kattegat syd om Anholt i nat.

Man kan altså sejle fra Mors til resten af verden uden de store problemer, og i weekenden kan man kigge på isskruninger blandt andet ved Sillerslev. Kører man på Nordmors, er sælernes ø Ejerslev Røn ekstra synlig, fordi nogle isflager ligger på land. Men som nævn er der ingen isproblemer for færgerne til og fra Mors.

debat
HUSK - God tone i debatten