- Jeg har været stolt af bryghuset hver dag

Bestyrelsesformand væltet i Thisted

Ole Sørensen fra Nykøbing er ikke længere bestyrelsesformand i Thisted Bryghus.

Lørdag var 1214 aktionærer mødt op til den ordinære generalforsamling, og her fik Ole Sørensen ikke stemmer nok til at fortsætte i bestyrelsen.

Aktionærerne har tilsyneladende fået nok efter fem år i træk med underskud på regnskabet.

- Jeg har haft en god tid, og jeg har været glad og stolt af bryghuset hver dag, understreger Ole Sørensen, som helt overordnet fastslår:

- Det her er en berettiget kritik af bestyrelsen for ikke at have udvist resultater. Og den kritik kan man jo kun flytte op på formanden.

På grund af bryghusets store udfordringer havde bestyrelsen valgt at udvide fra seks til syv medlemmer.

Valgt til den nye bestyrelse blev Erik Hundahl med 2059 stemmer, Vagn Nielsen med 1110 stemmer og Ejgil Christensen med 1082 stemmer.

Derudover sidder Peter Sørensen, Lars Svenningsen, Christian B. Schmidt og Henrik Nørmølle i bestyrelsen.

Ole Sørensen opnåede 1053 stemmer.

BILLEDESERIE

Hyppig skålen i Thy hallen
56 billeder
debat
HUSK - God tone i debatten