Limfjordsgruppen 20 år

Patchworkforeningen åbner udstilling i Thisted 13. juni

12. Juni 2012, 17:34

Limfjordsgruppen er en af Dansk Patchworkforenings mange lokalgrupper.

Den dækker Thy, Mors og Han Herred, den blev startet i efteråret 1991og fik fra starten 30 medlemmer.

I anledning af, at Limfjordsgruppen i efteråret fyldte tyve år, har foreningen lavet en udstilling, som åbner i Det gamle Rådhus på Store Torv i Thisted den 14. juni.

Den lokale foreningen har i dag godt 110 medlemmer. De holder af arbejdet med at klippe smukke stoffer i småstykker og sætte dem sammen med nål og tråd i kreative mønstre til håndsyede kunstværker eller til et par grydelapper.

Limfjordsgruppen mødes seks gange om året.

Nogle medlemmer har desuden dannet særskilte grupper, og et par stykker er også aktive i "Quiltequnstnerne", som for et par år siden udstillede på Dueholm Kloster i Nykøbing.

Udstillingen i Thisted omfatter dels en udstilling om emnet Mad, Musik og Marguerit, dels en udstilling med temaet "Mit første Patchworkarbejde".

De besøgende kan deltage i en konkurrence om at vinde et skovturstæppe, og den 16. juni holdes "Quip-day - Quilt in public-day", hvor patchworkere på samme tid over hele Europa sætter sig i det fri med deres sytøj og viser deres hobby.

Udstillingen i Thisted kan ses frem til og med den 24. juni.

Onsdag den 13. juni klokken 20.00 i Det gamle Rådhus på Store Torv i Thisted: Åbning af udstilling med patchwork i anledning af Limfjordsgruppens 20 års jubilæum.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokal

Hjemmeplejen i forsøg med 20 iPads

Skal øge effektivitet og højne både faglighed og arbejdsglæde

Sociale budgetter under pres

Vi bliver presset på rigtig mange områder, siger socialudvalgets...

Glyngøre har fået et fyrtårn under vand

- Et flot stykke arbejde ligger på bunden og venter på alle, der har...

Hornfiskene kan bare vente sig

Søndag er der hornfiskekonkurrence på Mors

Mildt vejr lokkede råbukkene frem

Velklædte rådyr fortæller om sent forår

Kronprinsen dykkede selv da dykkerpark blev indviet

- Man tænker ud af boksen i den her egn, sagde kronprins Frederik, da...