Morsø Golfklub sikrede sig ny sæson i 2. division
Morsø Golfklub klarede sig suverænt gennem skærene i 2. division.
I weekenden stod den på to kampe for overlevelse, og klubbens førstehold gjorde rent bord: Lørdag blev Blokhus sendt fra Mors med en nederlag på 11-7, og søndag tog holdet fra Mors så til Aalborg, hvor det blev til en sejr på 13-5. Dermed var sæsonen og overlevelsen reddet, og holdet endte faktisk med at slutte på andenpladsen med et ganske lille hul op til Skive på førstepladsen.
- Det gik, som det skulle, og det var rigtig dejligt, siger Rasmus Rolighed, protræner og deltager på Morsø Golfklubs førstehold.
Dermed er klubben på holdplan sikret sjovere kampe med større modstand i den kommende sæson, og det er altid med til at udvikle spillerne, siger Rasmus Rolighed.














