Nordvestmors BK tæt på oprykning
Det bedste ved kampen var resultatet, men det var til gengæld også fint, da Nordvestmors BK fredag aften fik 0-0 mod Sundsøre FK på Jebjerg Stadion.
Resultatet betyder, at serie 4-holdet er tæt på den oprykning, der har været sæsonens mål, selv om det er blevet overskygget af triumferne i DBU Pokalen.
Med to spillerunder tilbage er NVBK ganske vist kun nummer to efter Sundsøre FK, men med en kamp i hånden kan morsingboerne selv afgøre skæbnen og sikre oprykning med sejre over bundholdene fra Roslev IK og Sundby Mors IF.
Læs meget mere om weekendens sport i avisen på mandag.












