Politikere trætte af politi-nedskæringer
Og det er medlemmerne af Morsø Kommunalbestyrelse ikke tilfredse med. De blev i går forelagt konklusionerne fra borgmester Lauge Larsens seneste møde med den midt- og vestjyske politiledelse i Lokalrådet. Her blev det oplyst, at i stedet for de nuværende 34 ugentlige patruljer med udgangspunkt fra Thisted vil tallet falde til 27. Desuden reducerer man personalet i Thisted fra 59 årsværk til 48 ligesom ledelsesstrukturen i Thisted ændres.
- Det er træls, at der spares på lokalpolitiet igen, sagde Lauge Larsen og oplyste, at ændringerne sker for at overføre ressourcer til Herning-området, der i følge politiets statistikker har mere behov for mandskab end Thy-Mors.






