Rød Bank skal fyre færre end forventet
Snarere 20 end 30 af afviklingsbankens medarbejdere, kan imødese en opsigelse i slutningen af måneden.
- Vi har ikke gjort endeligt op, hvor mange medarbejdere, vi skal af med, men det ligger på tegnebrættet, siger John Andy Madsen, direktør for Fjordbank Mors af 2011.
Han forventer dog, at der i denne omgang skal tages afsked med færre medarbejdere, end han oprindeligt havde regnet med.
- Som det ser ud nu, forventer vi omkring 20, hvor vi tidligere har talt om 30, siger John Andy Madsen.
Det skyldes blandt andet en serviceaftale om, at fjordbankens skal servicere Jyske Bank på både økonomi- og it-siden, indtil Jyske Bank har skiftet datasystem i 2013. Først da flytter de tidligere kunder i Morsø Bank og Morsø Sparekasse over på Jyske Banks nye system.






