Skud mod vinduer på M. C. Holms Skole
En eller flere ukendte gerningsmænd har udøvet hærværk mod M. C. Holms Skole i Nykøbing.
I perioden fra onsdag til fredag er der efter alt at dømme skudt med luftgevær mod vinduer på skolen, oplyser politiet i Thisted.
- Det drejer sig om to ruder på førstesalen, som der er skudt hul i, fortæller Ralf Larsen, vicepolitiinspektør og leder af lokalpolitiet i Thisted.
På nuværende tidspunkt har politiet ikke spor at gå efter.






