Støberigården - nu med solfanger og jordvarme

Plejecentret har netop fået monteret solfanger på taget - og et nyt jordvarmeanlæg er også taget i brug

Solfangere pryder nu taget på plejecentret Støberigården i Nykøbing.

Gennem den seneste tid har håndværkere arbejdet på at montere et solfangeranlæg på centret, og nu er det begyndt at køre, oplyser Lars Larsen, bygningskonstruktør og ansvarlig for vedligeholdelse hos Ejendomsservice ved Morsø Kommune.

- Der er først officiel aflevering den 24. februar, men anlægget er begyndt at producere varme, siger han.

Solvarmeanlægget skal i kombination med et helt nyt jordvarmeanlæg, der også lige er taget i brug, sørge for varme til centerbygningen samt dække varmtvandsbehovet hos personalegruppen.

Investeringen på Støberigården beløber sig til cirka 600.000 kroner.

debat
HUSK - God tone i debatten