Stort boldkup hos Morsø Golfklub
Morsø Golfklub har været udsat for et vaskeægte boldkup.
Torsdag aften eller natten mellem torsdag og fredag var der ubudent besøg på anlægget nord for Nykøbing. Det resulterede i, at "gæsterne" løb med cirka 2.000 træningsbolde fra anlægget plus en del kurve til at opbevare boldene i.
- Det er brandærgerligt. Værdien af boldene ligger på omkring 9.000 kroner, som vi selv må erstatte, fortæller Poul Henning Pedersen, formand for Morsø Golfklub, der tilføjer, at boldene er til at kende, fordi der står Galtrup Efterskole på de gule kugler.
.













