Team Salling på jagt efter ny oprykningsfest

Fire kampe afgør, om sæsonen skal slutte med endnu en oprykningsfest

De lokale badmintonspillere fra Team Salling kan tage hul på et nyt, stort forår, hvis holdet vinder dagens kamp i Støvring.

Opgøret er det første af fire i jyllandsseriens opspil, hvor otte hold kæmper om tre oprykningspladser - med Team Salling lige nu på en delt tredjeplads med St. Restrup.

- Vi spiller kampene for at vinde, men det bliver sværere nu. Vi har nok også overpræsteret i sæsonen indtil nu, men det kan vi så håbe, at vi bliver ved med, siger træner Jesper Bach, der umiddelbart vurderer Team Sallings pulje til at være lidt lettere end den anden opspilspulje.

Hvis Team Salling vinder dagens kamp, står holdet med gode chancer for at slutte sæsonen med en oprykningsfinale i Durup Hallen mod St. Restrup.

debat
HUSK - God tone i debatten