Foto: Arkivfoto

Vikingerne kommer!

Vikingeweekend på Limfjordscentret Doverodde Købmandsgård 7. og 8. juli

04. Juli 2012, 07:10

Den kommende weekend 7. og 8. juli kommer vikingerne til Doverodde Købmandsgaard.

De slår deres telte op på pladsen mellem tårnet og fjorden, og de viser, hvad de kan inden for håndværk og handel.

Smeden sælger sværd og knive, som han selv har smedet, og brikvæversken væver både stof og bånd, mens andre sælger smykker, træting og andet godt håndværk.

En kampgruppe med skjolde og sværd er klar til at forsvare lejren mod fjender både fra fjorden og landsiden.

På sit sidste togt til Nykøbing blev vikingeskibet "Thor" lettere beskadiget. Nu er skibet repareret og klar til sejlads. Det er fuldt bemandet og sejler med medlemmer lørdag fra 13-15 og søndag klokken 13.

- Der går rygter om, at vikingeskibet "Søblomsten" fra Struer kommer til assistance, hedder det i en pressemeddelelse fra Doverodde Købmandsgaard.

Begge dage kan der købes fiskefrikadeller og en ægte vikingeret i restauranten.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokal

Millioner til nedrivning

Og det er for godt til at sige nej til, mener borgmester Lauge Larsen

Strand under forvandling

Operation Copacabana gik i går i gang i Sillerslev.

Nordjyske læger klar til kamp

96 procent stemte for ved aftenens møde i Aalborg

Søren Pind på Mors-besøg

Besøger blandt andet gågaden i Nykøbing

Moler Museet fejrer 25 år

Holder åbent hus med gratis adgang for alle på søndag den 26. maj

12 grunde til salg i Øster Jølby

Fristen for at byde udløber 7. juni